<< Tilbage


God afslutning for danske J/80 ere ved Kieler Woche
24. Jun. 2009  Kl. 16:34:06  af: Morten Lorenzen

En ren pigebesætning fra Hellerup med Christine Evers ved roret i DEN 1106 og Flemming Djernæs, Kim Løndal, Bo Jørgensen og Peter Lindum (Fedder Viesel) i DEN 1028 fik sat et flot dansk punktum ved Kiel Cup, hvor der 13 både deltog! (Undskyld piger, - jeg kender ikke jeres navne og min alder forbyder mig sådan bare lige at spørge!)



 

 

 

Der herskede en del forvirring omkring selve sejladsprogrammet. En distancesejlads fra Kiel til Schilksee om lørdagen blev til manges overraskelse talt med i sejladserne om Kiel Cup. ”Selv den tyske J80 formand og kasserer var af den opfattelse, at distancesejladsen var en separat sejlads, så det fravalgte vi også sammen med halvdelen af det øvrige felt”. Arrangørerne lod tilmed sejladsen tælle med faktor 1,5 og ikke  tillod fratrækker af de 21 point, vi fik, så det blev en slem streg i regningen for os. Team FB fik en spiselig 4. plads overført til Kiel Cup´ens Up-Down sejladser.

 

 

Situationen viste sig kun at blive yderligere forværret på dag 1 (2?), da vores afsatte tid 1:50 minutter ikke viste sig tilstrækkelig for at sejle de 5 sømil ud til banen og dermed blev registreret DNS. (I virkeligheden var der nok 7!) Vinden blev simpelthen uden for vores rækkevidde og vi manglede vel 3 minutter i at overholde limit. (Var aldrig sket i en 49´er).

 

 

Pigerne sejlede pænt og blev 4 og 8, mens vi satte en 2. plads ind.

 

 

Dag 2 blev store tudedag for os! Vi førte banen rundt indtil 500 meter fra mållinien med 150 meter til nr. 2, troede vi, alt var under kontrol. Men vi trak en P-billet. Nul knob på loggen i 5-6 minutter mens de andre listede en stor bue udenom kostede dyrt, og førstepladsen blev i et bunkebryllup vekslet til en 9. plads. Fy-føj.

 

 

Christine  og crew tog en 5. plads og blev i det samlede resultat med Kaiser Pokal og Kiel Cup en flot 2´er. Stort tillykke til jer!

 

 

Sidstedagen blev så rart nok en registreret ”Tages-Sieger”, som det vidst hedder på de kanter, så ganske opløftende alligevel. Med pigernes 2. og 3. plads blev det hele lige pludselig meget rødt/hvidt derude. Der var flere komplimenter til begge danske bådes gode performance i Kiel.

 

 

Vi har fået lavet os en helt ny EPEX Kevlar fok med single Taffeta og vores storsejl er gjort dybere i den nederste del. Forrige weekend vandt vi Als Rundt i 36 knob over den tyske mester. Nu har vi fået set, vi også under Kiel cup går stærkt i helt tynd luft, men at det også fungerer i den choppy sø, der stod i Kieler Bugt med 8-9 knob vind.

 

Næste event er vel DM i Århus, men husk også lige, der er et interessant German Open i Flensborg allerede weekenden efter DM!

 

 

Hilsen Flemming

 

 

 

 

 

   E-mail Nyheden


  NYHEDER
» 25. jul. 2010 J/80 klassemesterskab i Hellerup 14.-15. august
» 13. jun. 2010 Hård luft under Als Rundt.
» 09. jun. 2010 J/80 feltet størst ved Als Rundt
» 02. jun. 2010 Palby Fyn Cup
» 11. apr. 2010 Forårsnyheder fra J/80 verdenen
» 16. mar. 2010 Sejl, spørgsmål og svar omkring J80’eren
» 30. okt. 2009 EM i 2010 - prøv det ;-)
» 14. okt. 2009 Prøv en J/80´er - Tilbagemelding
» 08. sep. 2009 J/80 Danish Open 2009 - Århus Festuge
» 25. aug. 2009 Watski 2 Star i en J/80
Side 1 af 2