At sejle en double-hand kapsejlads med en J80 er at sammenligne med at sejle en 2-mandsjolle. Inden vi kom så langt som til at kunne starte, skulle den ganske lange liste af sikkerhedsudstyr anskaffes, og båden skulle måles til DH. Når der er 4 køjer, og intet andet, så virker kravet om ildslukker lidt overdrevent. Der går ikke ild i de medbragte håndmadder, kiks og vandflasker. Påhængsmotoren blev under hele sejladsen på sin plads under cockpittet. Man er vel sejlsportsmand.

Vi startede i Løb 1 klokken 11.00 og fik en start på skuddet ved mærket mod land. En fordel da alle undtagen 1, var minimum 34 fod lange. Så i vandliniefart på kryds kunne vi ikke følge med. Med fri  og god vind gik det ganske godt, når vinden løjede så sejlede de større både forbi. Alle sammen gennem vores læ.

Ved sidste trafikudløbsbøje var det slut på vinden, ganske som metrologen havde fortalt ved skippermødet. Efter cirka en time kom vi ganske langsomt af sted. Havde vi valgt en lidt mere østlig kurs var vi nok kommet hurtigere igennem. Derefter var kursen foran for tværs op til Anholt SV, indtil ca en sømil før hvor en lokal koldfront lavede en skralder og gav kryds det sidste stykke. Smuk sejlads i gode bølger det meste af vejen. På vej ind til Anholt forsøgte vi os med genakkeren på skæringen, men det er en standard J80 genakker ikke bygget til.

Vel ankommet i mål kl. 21.23 og fortøjet på anvist plads gik kursen direkte mod Molevitten. Efter aflevering af logbog, en midtvejsbajer og en gryderet fik vi en time på øjet, og en vejrudsigt om opfriskende vestlig vind. Ved starten 00.23 var det buldermørkt, og de mange store både som gik for motor ud af havnen gjorde det noget svært at komme ud. Vi startede rimeligt præcist, og på foran for tværs ridtet ud til Anhoolt SV noterede vi at lanternen nu sad løst. Det gik noget ud over rorsmandens nattesyn.

Vi vidste at der efter rundingen vil være agten for tværs, hvorfor vi straks efter bommer over for at sætte genakkeren og derefter bommer tilbage for at sejle ret kurs. Havde vi tænkt os om på Anholt havde vi skiftet skøderne der, men denne manøvre gav et frit spor at ’køre’ i. Efter et stykke tid blev vi enige om at lade skøde være skøde og så sejle båden efter sejlene. En ret krævende opgave da en J80’er på disse kurser skifter mellem læ og luvgerrig afhængigt af vind og fart, og kræver resolut indgriben i pust. Erfaringen er nu, at under de hastigheder reddes en klappende genakker ved at skære op.  Lyden er noget i retning af en finhval i brunst når farten ligger og svinger mellem 10 og 13 knob i timevis. Efter et par timer var antallet af lanterner foran os tyndet ganske godt ud. Et forsøg på at skifte rorsmand resulterede i en lille serie af spiler-kæntringer da den afløste rorsmand ikke kom hurtigt nok væk fra rorpinden. Han kunne så med egne øjne, og lodret ned, se at der var morild i vandet. Derefter fortsatte vi med samme rorsmand et stykke tid endnu. Det er en stor oplevelse at buldre gennem natten på en syngende båd med stjerner, fjern torden og store bølger som kun lige kan anes.

Da vindforudsigelserne fra Meterologen havde været ganske præcise så valgte vi at søge under land allerede ud for Gilleleje, da vinden vill skralde ved indsejlingen til Sundet. Hermed fik vi også fordelen af en ganske kraftig medstrøm, samt inderside hele vejen til Helsingør. Vi kunne sidde og se bådene længere ud gå ganske langsomt i modstrømmen mens vi sneg os langs kysten. På det sidste stykke kom vi ganske tæt på en X342’er i samme løb. Han havde en meget flad skæringsspiler til det sidste stykke, hvor vi måtte nøjes med fokken.

Præmietid efter DH kan man godt glemme i en J80, selv med de gode sejl og riggen spændt op til lir. Ihvertilfælde når man er i løb med både med lang vandline. I denne sejlads gjorde turen hjem at vi stort set fik udlignet de lange bådes fordel til Anholt med vores fordel på læns.

Samlet set har det været en stor oplevelse, og jeg vil foreslå at vi til næste Watski2Star stiller op med mange J80’ere så vi kan have et klasseløb. Det er nu sjovere at sejle på lige vilkår, mano-a-mano. Måske kunne KDY i denne sammenhæng stille op med sine 6 både, enkelte til udlån/udlejning.  Båden er som bygget til denne slags sejlads men sin store stabilitet og gode fart og sejlegenskaber.

På spørgsmålet om vi var trætte efter 18 timer og 42 minutters sejlads, med et abosolut minimum af søvn, kan der kun svares: Ja. En sejltid som var næstbedst i løbet, og gav os en placering som nummer 3 i løbet. Der er vel bestået.

Der skal lyde en stor tak til hele Watski2Star-teamet (Helsingør Amatør Sejlklub og KDY) for en godt afviklet sejlads, hvor festen lørdag aften også havde ganske god fart på. Men der havde folk jo også sovet siden målgang, spædet op med en flaske målgangs Rom.